BIANCA blev officielt oprettet den 17. juli 2002.

I begyndelsen var der hverken noget internat eller nogen egentlig struktur. Vi arbejdede alle sammen hjemmefra og passede også dyrene hjemme.

I år 2006 blev internat Bianca åbnet – med en kapacitet til 50 dyr. I dag har vi mere end 350 hunde……

Bianca er i dag en anerkendt organisation som støtter det lokale samfund med arbejdet for dyrene. Alle som arbejder, frivillige og bestyrelsen, er højt motiveret og engageret. Vi har efterhånden 9 års erfaring.

Vi arbejder alle på frivillig basis. Vores arbejde sker desværre på bekostning af vores familier, da meget af vores tid og personlige liv bruges på arbejdet for dyrene. Men vi gør det for at forbedre levestandarden for de forladte og mishandlede hunde i Sesimbra, Portugal. Formålet er at forbedre dyrevelfærden og nedbringe antallet af uønsket dyr i Portugal, specielt i vores område Sesimbra.

Vi driver et internat med 350 hunde og 50 katte. Kattene bliver plejet hjemme hos vores plejefamilier. Vi arbejder hele året rundt, uden pauser i weekenden eller i ferien. Vi forsøger at finde nye hjem til dyrene via vores netværk af dyreværnsforeninger i det nordlige Europa.

Vi ønsker ikke at blive et ”opbevaringssted” for dyr. De fortjener meget mere. Men faktum er, at hver uge bliver dyr dumpet ved porten til internatet eller dumpet i området tæt på internatet.

Antallet af adoptioner er meget lavere end antallet af dumpet dyr og desværre vokser antallet af uønsket dyr hurtigt.

Vi har brug for hjælp til at finde nye hjem til dyrene, da Sesimbra er et af de værste områder i Portugal med efterladte og mishandlede dyr.

Vi arbejder hårdt og har stor erfaring. Det har gjort at vi er blevet en anerkendt forening hos offentlige og private, nationale og internationale organisationer.

Vi ved, at man i Danmark behandler sin hund eller kat som en del af familien. Har du lyst til at give et godt hjem til en hund eller kat fra Portugal ? Alle er dyr er undersøgt af en dyrlæge, vaccineret og har EU pas mv.

 
Læs mere på vores hjemmeside (engelsk og portugisisk), hvis du ønsker at adoptere en af vores hunde: bianca.pt/english

Alternativ kan du skrive til os på e-mail: sesimbra.bianca@gmail.com.

Hos Bianca er kontaktpersonen Ana Duarte – formand for Bianca og ansvarlig for adoptioner. Ana har e-mail: sesimbra.bianca@gmail.com

 
Ikke alle hunde har mulighed for at få et nyt hjem. Desværre er der ikke mange mennesker, der ønsker at adoptere en gammel hund. Andre hunde er blevet mishandlet og er derfor meget sky og bange. Efter noget tid på internatet får nogle af dem tillid til mennesker igen og kan derfor få et nyt blivende hjem. Men dem som aldrig rigtig finder tilliden til mennesker igen, virker heldigvis tilfredse med at leve sammen med de andre hunde på internatet, hvor de får mad, selskab og hvor de kan blive tilset af en dyrlæge.

Du kan hjælpe med at give disse hunde et godt liv på internatet ved at sende EUR10 (ca. kr. 75) pr. mdr. Du vil på denne måde støtte/sponsere en hund som aldrig vil kunne få et nyt hjem, da den tidligere er blevet mishandlet.
Men dit bidrag er med til at betale for hundens mad og dyrlægeregning. Dette kan være en måde at hjælpe dyrene på, også hvis du ikke selv har mulighed for at adoptere en hund eller kat.

Du kan finde hunde som har brug for en sponserfamilie på vores hjemmeside: bianca.pt/english
familiepleje: http://bianca.pt/forms/index.html


Vi har desperat brug for frivillige hele året rundt. Har du lyst til at arbejde på vores internat, er du meget velkommen. Vi kan ikke betale din flybillet, men vi kan hjælpe dig med at finde et billigt sted at bo og måske give dig nogle af måltiderne. Det er afhængigt at hvilken tid på året du kommer og hvor længe du ønsker at arbejde. Skriv til os på e-mail: sesimbra.bianca@gmail.com